Tværfagligt seminar: Unge og rusmidler
For yderligere information og læseplan tryk på ovenstående link.
Koordinator: Torsten Kolind, Center for Rusmiddelforskning.
Kurset udbydes under Psykologisk Instituts studienævn
Forelæsninger af faste medarbejdere ved Center for Rusmiddelforskning. Oplæg fra de studerende.
Et tværfagligt kursus som med udgangspunkt i psykologiske/socialpsykologiske, antropologiske og sociologiske teorier og metoder har til formål at belyse forskellige aspekter af forholdet mellem unge, rusmidler og social integration.
I medierne møder vi ofte billedet af de problematiske unge, der drikker for meget, eksperimenterer med rusmidler eller ligefrem har udviklet et misbrug. I dette tværfag undersøger vi unges brug af rusmidler og ser på hvorvidt, hvordan, hvornår og for hvem unges brug af rusmidler er problematisk, såvel som på de unges egne begrundelser for at bruge rusmidler. Et gennemgående tema er de sociale relationer unge indgår i samt deres betydninger for de unges rusmiddelbrug. Det kan fx være relationer til familie, skolen, andre unge, subkulturer, medierne, og behandlingsinstitutioner. De teoretiske perspektiver hentes fra psykologien, antropologien, kriminologien og sociologien. Kurset er således tværvidenskabeligt. Kurset indeholder, hvordan selve ungdomsbegrebet historisk er konstrueret (ofte ud fra en problemdiskurs), herunder lovmæssige definitioner og afgrænsninger; betydningen af opvæksten og betydningen af den unges forskellige identitetsmæssige tilknytninger; ligesom de unges egne erfaringshorisonter og de vigtigste forskelle mellem unge (klasse, køn, subkulturelle tilknytninger) bliver diskuteret, herunder betydningen af eventuelle samfundsmæssige eller institutionelle stemplinger/kategoriseringer af unge og ungdomskultur. Kurset belyser også forskellen mellem rekreativt forbrug, problematisk forbrug og decideret misbrug af rusmidler, og undersøger både hvordan disse forskelle samfundsmæssigt defineres og operationaliseres i behandlings- og forebyggelsesøjemed, såvel som af de unge selv.
Pensum/anbefalet litteratur: 1250 sider. Kompendium med litteratur købes ved undervisningsstart.
Prøveform: Deltagelse: 80% tilstedeværelse samt mundtlige oplæg fra de studerende.
Skriftlig opgave, 20 sider. Ekstern/7-trins skala.
ECTS points: 15 ECTS eller efter aftale med eget studienævn.
Undervisningssprog: Dansk
Undervisningstidspunkt: Onsdag 12.15 – 15.00
Undervisningssted: Lokale 318, bygning 1451
Varighed: 3 timer i 12 uger
Optagelse på tværfagligt seminar – ansøgningsprocedure for studerende fra andre institutter: Faget søges som meritmodul. Se regelsættet under på meritmodul.
Tilmelding:
Psykologistuderende: Elektronisk tilmelding på Psykologi, alle andre anvend meritmodul tilmelding.
Særlige bemærkninger
Optagelse på tværfagligt seminar - ansøgningsprocedure for studerende fra andre institutter: Faget søges som meritmodul.
Spørgsmål og ansøgning om merit:
Har du spørgsmål, som du ikke har kunnet finde svar på via vores hjemmeside, er du velkommen til at rette henvendelse til studieadministrationen på Psykologisk Institut.