Denne afhandlings primære formål er at beskrive og analysere ændringer i loven om besiddelse af cannabis til personligt brug og salg i mindre mængder.
Tre væsentlige ændringer i loven, kombineret med Regeringens Handlingsplan, har dannet grundlag for et skifte i den danske cannabispolitik fra passiv kriminalisering til nul-tolerance.
Formålet er at analysere forbindelserne mellem kriminalisering, retshåndhævelse og illegale markeder for at kunne opnå en bedre forståelse af de effekter, som kan tilskrives skiftet i cannabispolitikken.
Afhandlingen er placeret inden for retssociologi med orientering mod kriminologien og omhandler tre analytiske og teoretiske perspektiver:
Det juridiske kontrolperspektiv omhandler forbindelserne mellem lovgivningens intentioner og effekten af retshåndhævelsen. Analysen udføres som en genetisk funktionsanalyse.
Det økonomiske kontrolperspektiv analyserer detail-markedets reaktioner baseret på antagelser om retshåndhævelsens iboende økonomiske rationaler mod illegale markeder, dvs. skiftende udbudskurver.
Det moralske kontrolperspektiv omhandler samspillet mellem formelle og uformelle sociale kontrolmekanismer i udviklingen og kontrollen af illegale markeder.
Afhandlingens primære fokus område er retshåndhævelsen effekt på detail-markedets struktur. Sekundære analyseområder er de teoretiske effekter på forbrugsmønstre og sociale omkostninger for brugerne.