Siden maj 2000 har Center for Rusmiddelforskning (CRF), Aarhus Universitet , arbejdet på at implementere et registrerings- og monitoreringssystem på danske institutioner for døgnbehandling af stofmisbrugere. Projektets mål er:
I 2003 blev døgnbehandlingscentre for alkoholmisbrug inkluderet i DanRIS, hvor de blev registreret i tre år. Den første januar 2006 blev Det Nationale Alkoholbehandlingsregister (NAB) etableret af Sundhedsstyrelsen, som overtog registreringen af døgnbehandling af alkoholmisbrug.
I juni 2004 besluttede Socialministeriet, at døgnbehandlingsinstitutioner, som modtager klienter med tilskud fra det offentlige, er forpligtet til at lade sig registrere i DanRIS. Jævnfør §58 i Bekendtgørelse nr. 768 af 27. juni 2007 om retssikkerhed og administration på det sociale område, som ændret ved Bekendtgørelse nr. 1171 af 9. oktober 2007.
§58 stk. 4: Kommunerne sørger for, at offentlige og godkendte private behandlingstilbud for stofmisbrugere indsender statistik og oplysninger vedrørende stofmisbrugere over 18 år i behandling efter §101 i lov om social service til Dansk Registrerings- og Informationssystem (DanRIS) efter anmodning fra Center for Rusmiddelforskning.
Mere end 13.000 stofmisbrugere i døgnbehandling er registreret i DanRIS systemet (januar 2010).
For ydeligere information, se venligst projektbeskrivelse af DanRIS